lørdag den 8. august 2015

Sæsoninspiration i app'en

Der er kommet en opdatering til jeg elsker mad-appen (version 1.3.5).

Sæsoninspiration på bloggen
jegelskermad.dk er der, i bunden af bloggen, en slags sæsoninspiration med en beskrivende tekst og nogle udvalgte opskrifter fra den kategori, som sæsonen er (f.eks. sommer, halloween, jul osv.).
Sommersæson  fra bloggen

Sæsoninspiration i app'en
Jeg har længe gerne ville udvide app'en med nogle flere af de funktioner der er på bloggen (med den seneste opdatering kom der en forside, der viser de samme opskrifter som den store slider på bloggen) og nu er tiden kommet til sæsoninspirationen.

Sommersæson i app'en
Sæsoninspirationen bliver opdateret sammen med den automatiske opdatering af opskrifter, der allerede er i app'en, så den altid vil være relevant.

Næste opdatering
Jeg elsker mad-app'en har hele understøttet så mange telefoner som muligt (p.t. understøttes tilbage til Android 2.3 [Gingerbread] der udkom i starten af 2011). Det har dog betydet at der er en del funktioner og design, som jeg gerne har villet implementere i app'en, der ikke er kommet med. Simpelthen fordi det har været bøvlet at sikre sig at det virker på de ældre telefoner og at rette fejl der opstår når programmet kører på de ældre versioner af Android.

Derfor har jeg besluttet mig for at den næste opdatering til app'en samtidig bliver en opdatering af de understøttede versioner af Android. Det betyder at det fra næste version kun vil være muligt at køre programmet på telefoner der har mindst Android 4.1 [Jelly Bean] (som udkom i sommeren 2012).
Ældre telefoner vil stadig kunne køre til og med den version der netop er udkommet.

Men mere om det i det næste indlæg.