lørdag den 27. juli 2013

Version 1.1.2

Der havde sneget sig en lille fejl ind i programmet, så opskrifter med nye kategorier ikke kunne blive opdateret.
F.eks. introducerede den nyeste opskrift på madbloggen, om solbærispinde, kategorien 'Solbær'. Dette medførte at opskriften ikke automatisk kunne blive downloadet af app'en.

Jeg har nu rettet denne fejl så opskrifter igen bliver hentet automatisk. Den nye version af app'en er snart tilgængelig på Google Play.

onsdag den 10. juli 2013

Version 1.1 udgivet

Så er den første opdatering til Jeg elsker mad-appen blevet udgivet.
Hvis du allerede har installeret appen, så skulle opdateringen gerne komme igennem Google Play snarest.

Opdatering: Der var en lille fejl i version 1.1, der fik app'en til at gå ned. Den er nu rettet og en ny version (1.1.1) er blevet udgivet. 

Ændringer
Den tidligere beskrevne automatiske opdatering af opskrifter er med denne gang.

Du kan vælge hvor ofte der skal søges efter nye opskrifter, i indstillingerne, og det er muligt at vælge at der ikke skal søges automatisk. En søgning kan også sættes i gang manuelt fra menuen på forsiden.
Hvis der findes nye opskrifter bliver disse automatisk gemt i databasen og de kan ses i et nyt menupunkt på forsiden.

Du kan læse mere om opdateringsfunktionen her.

Kommentar
Hjælpefunktionen er, som det kan ses i planen, blevet taget ud endnu engang. Jeg ved endnu ikke om den kommer med senere.
Der er også lavet en række småændringer, f.eks. er startsiden lavet lidt om og indstillingerne er flyttet fra listen og op i menuen på forsiden.

fredag den 5. juli 2013

Opdateringsfunktionen er klar

Jeg er blevet færdig med den automatiske opdatering af opskrifter, til den næste version af app'en.

Det bliver muligt at vælge hvor ofte man ønsker at søge efter opdaterede opskrifter i indstillingerne. Hvis man vælger at opskrifter ikke skal hentes automatisk, skal man selv starte opdateringen fra hovedmenuen.



Der vises en notifikationen når søgningen går i gang. Notifikationen forsvinder igen hvis der ingen opskrifter findes.


Hvis der findes nye opskrifter opdateres notifikationen, så det er muligt at se hvor mange nye opskrifter der blev fundet.



Når man trykker på notifikationen kommer man til den nye oversigt over nye opskrifter.


Det er også muligt at finde den nye oversigt i hovedmenuen, hvor den er synlig så længe der er nye opskrifter. En opskrift er ny hvis det er under en uge siden at den blev downloadet.


tirsdag den 25. juni 2013

Automatisk opdatering og hjælp

Jeg arbejder i øjeblikket på den første opdatering til Jeg elsker mad-appen.

Ændringer
Planen er at opdatering skal indeholde følgende funktioner:
  1. Automatisk opdatering af opskrifter, når bloggen opdateres.
    Der bliver mulighed for at vælge hvor ofte der skal opdateres og mulighed for kun at opdatere opskrifterne manuelt.
  2. En hjælpefunktion der kan aktiveres fra alle sider hvor der er ekstra handlinger at udføre.
    Dvs. alle steder hvor der er en menu, hvor indholdet er dynamisk (favoritter) eller hvor der kan søges.

Opdatering af opskrifter
Denne funktion er klart den største og er også den jeg har arbejdet mest med. Oprindeligt skulle den have været med i den første udgave af appen, men pga. størrelsen blev den taget ud.

Det er muligt at vælge hvor ofte opskrifterne skal opdateres, med mulighederne:
  • Hver dag
  • Hver uge
  • Kun manuel
Opskrifterne opdateres automatisk når programmet starter eller når den nye  'Opdater opskrifter'-funktion i hovedmenuen aktiveres.

Hjælp
Jeg havde oprindeligt planlagt en hjælpefunktion i appen, som jeg valgte at tage ud da jeg ikke kunne finde en ordentlig måde at præsentere det på. Det mener jeg så at jeg har nu og derfor kommer det med igen.

Planen er at hjælpen skal vises i en popup-dialog, der indeholder en kort tekstbeskrivelse og eventuelt et screenshot. Der er håbet at hjælpefunktionen vil kunne gøre det nemmere at bruge og finde de forskellige funktioner i programmet (både eksisterende og fremtidige).

De enkelte sider får en selvstændig hjælpedialog, med relevant information og de muligheder der er tilgængelige.

Jeg elsker mad-appen udgivet!

Så er Android app'en til madbloggen jegelskermad.dk blevet udgivet!

App'en kan hentes her.

Den giver dig mulighed for at se, og søge i, alle opskrifterne fra bloggen uanset hvor du er.
Du kan se ingredienser, fremgangsmåde og billeder for alle opskrifterne.

  • Over 200 forskellige opskrifter
  • Mulighed for nemt at søge i alle opskrifterne både ud fra søgeord og de kategorier du kender fra bloggen
  • Du kan gemme dine favoritopskrifter og nemt finde dem igen
  • Opskrifterne vises på en nem og overskuelig måde så du kan bruge programmet mens du køber ind eller laver mad
  • Tablet-understøttelse, der giver et endnu bedre overblik over opskrifterne på store skærme

Alle opskrifterne downloades første gang programmet starter og gemmes på telefonen, så du altid kan se dem selvom du ingen netforbindelse har. Opskriftdatabasen fylder ca. 0,6 MB.


Du kan køre app'en på alle nyere Android telefoner, med Android version på 2.3.3 eller højere (så ca. fra midten af 2011 og fremefter).
App'en er testet på Samsung Galyxy S3, Samsung Galyxy S2, Sony Ericsson Xperia Arc, HTC Wildfire S og Asus Transformer Pad TF300T

Se flere screenshots på Jeg elsker mad-siden på Google Play eller ved at klikke på badgen til højre.

Opskriftbillede på telefon
Fremgangsmåde på telefon
Ingredienser og fremgangsmåde på tablet
Opskriftbillede på tablet