lørdag den 8. august 2015

Sæsoninspiration i app'en

Der er kommet en opdatering til jeg elsker mad-appen (version 1.3.5).

Sæsoninspiration på bloggen
jegelskermad.dk er der, i bunden af bloggen, en slags sæsoninspiration med en beskrivende tekst og nogle udvalgte opskrifter fra den kategori, som sæsonen er (f.eks. sommer, halloween, jul osv.).
Sommersæson  fra bloggen

Sæsoninspiration i app'en
Jeg har længe gerne ville udvide app'en med nogle flere af de funktioner der er på bloggen (med den seneste opdatering kom der en forside, der viser de samme opskrifter som den store slider på bloggen) og nu er tiden kommet til sæsoninspirationen.

Sommersæson i app'en
Sæsoninspirationen bliver opdateret sammen med den automatiske opdatering af opskrifter, der allerede er i app'en, så den altid vil være relevant.

Næste opdatering
Jeg elsker mad-app'en har hele understøttet så mange telefoner som muligt (p.t. understøttes tilbage til Android 2.3 [Gingerbread] der udkom i starten af 2011). Det har dog betydet at der er en del funktioner og design, som jeg gerne har villet implementere i app'en, der ikke er kommet med. Simpelthen fordi det har været bøvlet at sikre sig at det virker på de ældre telefoner og at rette fejl der opstår når programmet kører på de ældre versioner af Android.

Derfor har jeg besluttet mig for at den næste opdatering til app'en samtidig bliver en opdatering af de understøttede versioner af Android. Det betyder at det fra næste version kun vil være muligt at køre programmet på telefoner der har mindst Android 4.1 [Jelly Bean] (som udkom i sommeren 2012).
Ældre telefoner vil stadig kunne køre til og med den version der netop er udkommet.

Men mere om det i det næste indlæg.

lørdag den 20. juni 2015

Ny forside til app'en

Der er kommet en opdatering til jeg elsker mad-app'en (version 1.3.4), der på overfladen kun består af en enkelt ændring.

Forside
Når app'en starter, har det hidtil været sådan at man starter på søgesiden, men dette var ikke specielt indbydende eller pænt. Så i stedet er der kommet en forsiden, med nem adgang til den sidst sete opskrift (da det ofte er den man vil til igen) og de sidste nye opskrifter.

Ingen tekst
I stedet for tekst, der kan være en kedelig start på en app, er opskrifterne repræsenteret ved et billede. Det skulle gerne give mere liv og farve til app'en, specielt for nye brugere. Samtidig minder det mere om den præsentation som jeg elsker mad.dk også har, nemlig med billeder af de nyeste opskrifter som det første man ser.

Den nye forside

mandag den 11. maj 2015

Over 500 downloads af Jeg elsker mad-appen

Så rundede vi de 500 downloads af Jeg elsker mad-app'en og vi er dermed kommet op i den Google Play kategori der hedder 'Over 500 downloads'!


Mange tak til alle dem der har hentet, og bruger, app'en!

lørdag den 2. maj 2015

Endnu en lille opdatering

Der er kommet endnu en opdatering til Jeg elsker mad-app'en, (version 1.3.3) denne gang for at rette nogle fejl på tablets og ved visningen af nogle opskrifter.

Det er forhåbentlig den sidste opdatering i denne omgang.

fredag den 1. maj 2015

Nyt ikon og opdateret grafik

Der er lige kommet en lille opdatering til app'en (version 1.3.2), som betyder at den nu har et meget flottere og mere moderne ikon, samt et renere grafisk udtryk.

Nyt ikon
Det ny ikon kan ses herunder og det erstatter det gamle ikon, fra den gamle blog.

Ny ikon
Gammelt ikon
Startskærmen
Derudover er startskærmen blevet gjort meget simplere og mere stilren, så det nu kun indeholder den flotte header fra Jeg elsker mad- bloggen.

Startskærmen

Andre ændringer
Derudover er der blevet lavet nogle grafiske forbedringer:
  • Bolsjestriberne er blevet fjernet fra toppen af menuen
  • Tekststørrelsen i alle listerne er blevet mindre, så det er rarere at se på
Jeg håber at i vil synes ligeså godt om ændringerne som mig :)

mandag den 27. april 2015

En mindre fejlrettelse er udgivet

Der havde desværre sneget sig en lille fejl med i version 1.3, som rammer stort set alle brugere. Fejlen gjorde at det ikke var muligt at åbne programmet anden gang.

Det betyder at jeg har været nødt til at lave en version 1.3.1 som gerne skulle være på Google
Play om nogle timer.


søndag den 26. april 2015

Så er version 1.3 af 'Jeg elsker mad'-appen udgivet

Jeg elsker mad-bloggen gennemgik en større opdatering hen over sommeren 2014, hvor hele sitet blev flyttet over på WordPress. Samtidig blev alle opskrifterne ændret til at benytte et langt bedre format, enkelte fik rettet teksten og mange fik bedre billeder.

Opdateringen
Derfor er app'en også blevet opdateret, så den nu har alle de opdaterede opskrifter (version 1.3).
Generelt vil i opleve at billederne står bedre, der er flere opskrifter og der er langt færre fejl i opskrifterne (pga. den forberede overførsel til app'ens database som ændringen også medfører).

Da enkelte opskrifter også er blevet flyttet (de har fået en ny url), kan det betyde at enkelte favoritter forsvinder fra listen.

Samtidig er den automatiske opdatering af opskrifter slået til igen (jeg slog det fra på serveren da bloggen skiftede til Wordpress).

App'en har også fået et lidt længere navn, så den nu hedder 'Jeg elsker mad - opskrifter' og bedre beskriver hvad den indeholder.

Næste gang
Den næste opdatering vil højst sandsynligt være en ændring af layoutet og opdateret grafiks udtryk så det svarer til det på bloggen.

Downloads
Ifølge Google så er app'en blevet downloadet næsten 500 gange (og er installeret på 176 telefoner). Forhåbentlig kan denne opdatering være den der sender os over grænsen :)


lørdag den 5. juli 2014

275 downloads af Jeg elsker mad-appen

Antallet af downloads (og aktive installationer) af Jeg elsker mad-app'en har været stødt stigende og i dag rundede vi så 275 downloads.


Jeg havde oprindeligt tænkt mig at lave et indlæg ved 250, men jeg ville gerne have den nye version af app'en ud først :)

Aktive installationer
I vinters (midten af februar til starten af marts) kom der et stort hop i antallet af aktive installationer og i dag er der også over 100, der har app'en installeret.


Statistik
Ifølge Google Analytics er de 10 mest sete opskrifter på app'en:
  1. Påskelagkage
  2. Racerbanekage
  3. Spaghetti Carbonara
  4. Chili con carne vol. 2
  5. Hakkebøf med bløde løg og flødestuvede kartofler
  6. Kyllinglår med bulgursalat
  7. Grove og sprøde knækbrød (Ca. 20 stk.)
  8. Majs-, bacon- og peberfrugtssuppe
  9. Issandwich
  10. Kartoffeltortilla med tomatsalsa
Og de fem opskrifter der oftest angives som favoritter er:
  1. Paprikakød med låg af kartoffelmos
  2. Kartoffelsalat (6 pers.)
  3. Havregrynskugler
  4. Helstegt, marineret kalkunbryst med honningbagte rodfrugter og fyldte løg
  5. Kartoffelsuppe 

Tak fordi i bruger app'en!

søndag den 29. juni 2014

Version 1.2 af 'Jeg elsker mad'-appen udgivet

Efter næsten et års udvikling er version 1.2 endelig klar på Google Play!
Hvis du allerede har app'en installeret skulle opdateringen gerne have ramt din telefon allerede. Ellers kan du opdatere den i Google Play.

Ændringer
Versionen indeholder, ud over en lang række fejlrettelser og forbedringer i koden, også den ny navigationsmenu jeg nævnte sidste sommer.

Den nye menu


Navigationsmenuen går det meget nemmere at bevæge sig rundt i app'en og finde lige præcis de opskrifter man leder efter.

Menuen vises i venstre side af skærmen og indeholder alle undersiderne i app'en så det er nemt at finde rundt og komme fra en side til en anden. Den vises automatisk når app'en starter og kan hentes frem igen ved at klikke øverst til venstre, på app-ikonet, eller ved at 'trække' den ind fra venstre side af skærmen.
App-ikonet
Fremtiden
Den næste opdatering kommer til at bestå af en række fejlrettelser og forbedringer og den vil, bortset fra akutte fejlrettelser, være den sidste opdatering der kan installeres på telefoner uden Android 4.

tirsdag den 12. november 2013

100 downloads af Jeg elsker mad-appen

Mens i venter på at den næste opdatering bliver færdig, så kan jeg fortælle at vi netop har rundet 100 downloads af Jeg elsker mad-appen :)

søndag den 6. oktober 2013

Teknisk uheld

Jeg beklager den lange ventetid på opdateringen, men udviklingen af Jeg elsker mad-app'en har desværre stået stille de sidste par uger pga. tekniske problemer med min computer.

De er så småt ved at være løst og jeg forventer at arbejde videre med den nye menu snarest muligt.

onsdag den 21. august 2013

Ny navigationsmenu

Som det kan ses i planen er jeg i gang med at implementere den nye navigationsmenu til app'en.
Google's navigation drawer

I den senere tid er det blevet mere almindeligt at have navigationen i en app som en menu, man kan trække ind fra siden (eller som kommer ind fra siden når man trykker på en knap).

F.eks. Facebook's app:
Navigationsmenu i Facebook-app'en

 Eller den fantastiske Twitter-app Plume:
Navigationsmenu i Plume

Google har standardiseret denne form for menu under begrebet Navigation Drawer (navigationsskuffe).


Den nye menu

Da den eksisterende hovedmenu i Jeg elsker mad-app'en er lidt kedelig, og der til tider er langt 'tilbage' til menuen, er jeg ved at erstatte den med en ny navigation drawer.

Problemet med at 'komme tilbage' er den største årsag, da man er nødt til at trykke på back-knappen (eller Jeg elsker mad-ikonet i øverste venstre hjørne) mindst 1 og op til 3 gange for at komme til menuen og foretage et andet valg.
Den nye menu betyder at man kan nøjes med 0 til 1 tryk for at komme til menuen, da den vil være tilgængelig fra de fleste sider.
Menuen aktiveres ved at 'swipe' fra venstre (man kan forestille sig at man trækker 'skuffen' ind på skærmen) eller ved at trykke på det nye lille ikon med 3 streger i øverste venstre hjørne af skærmen.

Indtil videre er forsiden blevet fjernet helt og den nye menu ser ud som følger. Der kommer formentlig ikoner på alle menupunkterne for at gøre det pænere at se på.


Men mere om det hele når jeg er færdig med opdateringen.

fredag den 9. august 2013

Så rundede vi 50 downloads!

Så rundede vi 50 downloads på Jeg elsker mad-app'en!
Ifølge Google Play er der også over 30 personer der stadig har programmet installeret.
Og app'en har kun været på Google Play siden den 9. juni.

Google Analytics fortæller mig samtidig at de mest sete opskrifter er:
  1. Fastelavnsboller (ca. 25 stk.)
  2. Hakkebøf med bløde løg og flødestuvede kartofler
  3. Honningmarineret kylling
  4. Mormorboller (ca. 14 stk.)
  5. Chokoladecupcakes med hvid chokoladecreme (12 stk.)
App'en er, ud over i Danmark, også blevet installeret eller brugt i:
  • Norge
  • Tyskland
  • Tunesien
  • Grønland
  • Thailand

Tak fordi i bruger app'en!
Jeg arbejder på den næste opdatering, men mere om den senere.

lørdag den 27. juli 2013

Version 1.1.2

Der havde sneget sig en lille fejl ind i programmet, så opskrifter med nye kategorier ikke kunne blive opdateret.
F.eks. introducerede den nyeste opskrift på madbloggen, om solbærispinde, kategorien 'Solbær'. Dette medførte at opskriften ikke automatisk kunne blive downloadet af app'en.

Jeg har nu rettet denne fejl så opskrifter igen bliver hentet automatisk. Den nye version af app'en er snart tilgængelig på Google Play.

onsdag den 10. juli 2013

Version 1.1 udgivet

Så er den første opdatering til Jeg elsker mad-appen blevet udgivet.
Hvis du allerede har installeret appen, så skulle opdateringen gerne komme igennem Google Play snarest.

Opdatering: Der var en lille fejl i version 1.1, der fik app'en til at gå ned. Den er nu rettet og en ny version (1.1.1) er blevet udgivet. 

Ændringer
Den tidligere beskrevne automatiske opdatering af opskrifter er med denne gang.

Du kan vælge hvor ofte der skal søges efter nye opskrifter, i indstillingerne, og det er muligt at vælge at der ikke skal søges automatisk. En søgning kan også sættes i gang manuelt fra menuen på forsiden.
Hvis der findes nye opskrifter bliver disse automatisk gemt i databasen og de kan ses i et nyt menupunkt på forsiden.

Du kan læse mere om opdateringsfunktionen her.

Kommentar
Hjælpefunktionen er, som det kan ses i planen, blevet taget ud endnu engang. Jeg ved endnu ikke om den kommer med senere.
Der er også lavet en række småændringer, f.eks. er startsiden lavet lidt om og indstillingerne er flyttet fra listen og op i menuen på forsiden.

fredag den 5. juli 2013

Opdateringsfunktionen er klar

Jeg er blevet færdig med den automatiske opdatering af opskrifter, til den næste version af app'en.

Det bliver muligt at vælge hvor ofte man ønsker at søge efter opdaterede opskrifter i indstillingerne. Hvis man vælger at opskrifter ikke skal hentes automatisk, skal man selv starte opdateringen fra hovedmenuen.



Der vises en notifikationen når søgningen går i gang. Notifikationen forsvinder igen hvis der ingen opskrifter findes.


Hvis der findes nye opskrifter opdateres notifikationen, så det er muligt at se hvor mange nye opskrifter der blev fundet.



Når man trykker på notifikationen kommer man til den nye oversigt over nye opskrifter.


Det er også muligt at finde den nye oversigt i hovedmenuen, hvor den er synlig så længe der er nye opskrifter. En opskrift er ny hvis det er under en uge siden at den blev downloadet.


tirsdag den 25. juni 2013

Automatisk opdatering og hjælp

Jeg arbejder i øjeblikket på den første opdatering til Jeg elsker mad-appen.

Ændringer
Planen er at opdatering skal indeholde følgende funktioner:
  1. Automatisk opdatering af opskrifter, når bloggen opdateres.
    Der bliver mulighed for at vælge hvor ofte der skal opdateres og mulighed for kun at opdatere opskrifterne manuelt.
  2. En hjælpefunktion der kan aktiveres fra alle sider hvor der er ekstra handlinger at udføre.
    Dvs. alle steder hvor der er en menu, hvor indholdet er dynamisk (favoritter) eller hvor der kan søges.

Opdatering af opskrifter
Denne funktion er klart den største og er også den jeg har arbejdet mest med. Oprindeligt skulle den have været med i den første udgave af appen, men pga. størrelsen blev den taget ud.

Det er muligt at vælge hvor ofte opskrifterne skal opdateres, med mulighederne:
  • Hver dag
  • Hver uge
  • Kun manuel
Opskrifterne opdateres automatisk når programmet starter eller når den nye  'Opdater opskrifter'-funktion i hovedmenuen aktiveres.

Hjælp
Jeg havde oprindeligt planlagt en hjælpefunktion i appen, som jeg valgte at tage ud da jeg ikke kunne finde en ordentlig måde at præsentere det på. Det mener jeg så at jeg har nu og derfor kommer det med igen.

Planen er at hjælpen skal vises i en popup-dialog, der indeholder en kort tekstbeskrivelse og eventuelt et screenshot. Der er håbet at hjælpefunktionen vil kunne gøre det nemmere at bruge og finde de forskellige funktioner i programmet (både eksisterende og fremtidige).

De enkelte sider får en selvstændig hjælpedialog, med relevant information og de muligheder der er tilgængelige.

Jeg elsker mad-appen udgivet!

Så er Android app'en til madbloggen jegelskermad.dk blevet udgivet!

App'en kan hentes her.

Den giver dig mulighed for at se, og søge i, alle opskrifterne fra bloggen uanset hvor du er.
Du kan se ingredienser, fremgangsmåde og billeder for alle opskrifterne.

  • Over 200 forskellige opskrifter
  • Mulighed for nemt at søge i alle opskrifterne både ud fra søgeord og de kategorier du kender fra bloggen
  • Du kan gemme dine favoritopskrifter og nemt finde dem igen
  • Opskrifterne vises på en nem og overskuelig måde så du kan bruge programmet mens du køber ind eller laver mad
  • Tablet-understøttelse, der giver et endnu bedre overblik over opskrifterne på store skærme

Alle opskrifterne downloades første gang programmet starter og gemmes på telefonen, så du altid kan se dem selvom du ingen netforbindelse har. Opskriftdatabasen fylder ca. 0,6 MB.


Du kan køre app'en på alle nyere Android telefoner, med Android version på 2.3.3 eller højere (så ca. fra midten af 2011 og fremefter).
App'en er testet på Samsung Galyxy S3, Samsung Galyxy S2, Sony Ericsson Xperia Arc, HTC Wildfire S og Asus Transformer Pad TF300T

Se flere screenshots på Jeg elsker mad-siden på Google Play eller ved at klikke på badgen til højre.

Opskriftbillede på telefon
Fremgangsmåde på telefon
Ingredienser og fremgangsmåde på tablet
Opskriftbillede på tablet